Underviseren udvikles til at bærer ansvaret som dannelsesvejleder og arbejder vågent og støttende i forhold til metodens vigtigste opgave; at udfolde det enkeltes barns essens, talenter, mod og passion.

Radikalt flyttes udgangspunktet for læringen fra underviseren til barnet. Heri ligger nøglen til at bevare høj motivation og lyst til læring livet igennem.

Underviseren vender sig mod det, at stille spørgsmål frem for at levere svar, hvilke også frisætter underviserens kreativitet ved ikke længere at skulle optræde altvidende.

Underviserens rolle i projektet er ligeledes at inspirer og inspireres, at vise undere og at vise undring, udfordre, guide, give feedback og feedforward, støtter børnene i at reflektere over egen læring og bringe dem videre igennem deres eget initiativ. Underviseren lytter og reflektere omkring børnenes læringsfaser såvel fagligt som socialt.

Underviseren støtter processer og stimulerer løbende gennem spørgsmål og undring, der hvor det nærer processen. Underviseren er nærværende og engageret og stemningsbærer for den enkelte og for gruppen.

Det er vigtigt at underviseren har sans for at opdage potentialer, talenter og hele tiden er åben for ideer og muligheder. Et halvt gennemført projekt, der viser sig ikke at kunne realiseres er ikke en fiasko, men et projekt der indeholder meget værdifuld læring, refleksion og erkendelse. Fejltagelser, kan være porten til nye opdagelser.